Krop-Følelser-Kommunikation
igennem
bevægelse, afspænding, udtryk & mindfulness
Her får du muligheden for at finde ind bag din spiseforstyrrelse, få en dybere forståelse og at se en mulig vej videre. At fokusere på dine medfødte kvaliteter og ressourcer, ved at gå på opdagelse i krop og sind. Mærke det menneske du virkelig er, hen imod større frihed og selvaccept.
En gruppe er på 4-8 personer, som mødes en gang ugentligt eller hver 14.dag, 3 timer over et forløb på 4-6 gange.
Vi starter hver gang med en indledende runde, hvor hver person i gruppen får mulighed for at udtrykke sig omkring spiseforstyrrelsen, tanker, følelser, oplevelser og udviklingen fra gang til gang.
Via psykomotorik/afspænding, kropsterapi og mindfulness, arbejder vi med forskellige fysiske og energimæssige øvelser, som styrker din livsenergi. Både enkeltvis og sammen øver du at blive opmærksom på tanker, følelser og kroppens reaktioner derpå, som giver nogle nye valgmuligheder. Du arbejder med at finde ind til dine personlige kvaliter, ressourcer, drømme og muligheder i livet, som styrker dit selvværd. Laver øvelser i at styrke centrering, jordforbindelse og i at mærke grænser, som styrker dit nærvær og selvfølelse. Det er en vej til at komme ind bagspiseforstyrrelsen og komme videre.
Der vil omkring øvelserne blive sat ord på det som sker for den enkelte både af deltagerne og mig.
Jeg/vi finder til hver person individuelt valgte øvelser efter hver gang, som en mulighed og støtte til at komme videre omkring spiseforstyrrelsen i dagligdagen.
Grupperne kan fortsætte i videre forløb, hvis der er behov for det.
OPSTART AF NYE GRUPPER FORÅR OG EFTERÅR
INTRO KURSUS-DAG til gruppeforløb (dato kommer senere)
Her fortæller jeg mere uddybende om indholdet og vi prøver nogle af de øvelser der vil indgå i et forløb.